Sydhavsøernes bedste 🏆

AI-modelfoto

Nu gælder det de sidste to kategorier!

Der er lagt op til fest og spænding, når Sydhavsøernes Bedste 2026 tager hul på de sidste to kategorier. Nu er det læsernes tur til at afgøre, hvem der fortjener hæderen som bedste spisested og største lokale ildsjæl.

Offentliggjort

Hvem serverer den bedste mad og giver gæsterne en oplevelse ud over det sædvanlige? Og hvem er den lokale ildsjæl, der altid går forrest, smøger ærmerne op og gør en forskel for andre?

Nu er turen kommet til de sidste to kategorier i Sydhavsøernes Bedste 2026, og der er al mulig grund til at finde de store klapsalver frem!

For bag både de gode madoplevelser og det stærke lokale sammenhold står mennesker, der hver dag gør en ekstra indsats. Dem vil vi gerne hylde - og nu er det endnu en gang læsernes tur til at være med til at bestemme, hvem der fortjener de eftertragtede titler.

Afstemningen på disse to kategorier åbnes tirsdag nat 13. oktober, hvor muligheden for at stemme på de første fire kategorier midlertidigt lukkes ned - inden det sidste store opsamlingsheat i uge 43, hvor det vil være muligt at få stemt, hvis man ikke allerede har gjort det.

Du kan stemme på Sydhavsøernes bedste spisested 2026 og Den største ildsjæl på Sydhavsøerne frem til tirsdag nat 20. oktober. Herefter åbnes der for muligheden for at stemme i alle seks kategorier.

I den forbindelse skal det nævnes, at det er den første afgivne stemme i en kategori, der tæller. Stemmer man flere gange i samme kategori, tælles disse ikke med i den endelige optælling af stemmer. 


I denne uge kan du stemme på "Sydhavsøernes Bedste Spisested" og "Årets Ildsjæl". Afstemningerne finder du herunder.