150 sekunders oplevelse i Sydamerika

Mendoza, Argentina: Vinmarker i forgrunden, Andes i baggrunden. Foto: Albatros

Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.

Offentliggjort Sidst opdateret

Albatros arrangerer 25. juni næste år en 10-dages rejse til Argentina, hvor højdepunktet er en 150 sekunder lang oplevelse.

Rejsen går fra Københavns Lufthavn til Buenos Aires, hvor deltagerne bor i nogle dage, inden programmet byder på knap to timers flyvning til landets vigtigste vinområde, Mendoza.

Opholdet her ude vestpå ender med et besøg 1. juli i landsbyen Bella Vista tæt på Andesbjergene og grænsen til Chile.

Her ventes total solformørkelse fra kl.okken 17:40:50 lokal tid og de følgende 2 minutter og 30 sekunder.

Dagen efter returnerer man til Buenos Aires, og den følgende dag er der hjemrejse til Danmark.