Attentatet på Hitler mindes
Oberst Claus von Stauffenberg venter her yderst til venstre på at hilse på Adolf Hitler. Foto: Privat
Privat
Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
For nylig var det 75 år siden, verdenshistorien næsten tog en ny vending, da tyske officerer søgte at tage livet af Adolf Hitler. Attentatet, der mislykkedes, mindes blandt andet med en omfattende udstilling, "Der Führer ist tot - Attentat und Staatstreichsversuch am 20. Juli 1944", på Militärhistorische Museum der Bundeswehr indtil 3. december.
Som sikkert bekendt anbragte oberst Claus von Stauffenberg bomber i en taske i en barak på Ulveskansen i Østpreussen, et af Hitlers militære hovedkvarterer. Her skulle Føreren have sin daglige situationsrapport af hærcheferne, men et besøg af Italiens diktator, Mussolini, fremrykkede mødet, så von Stauffenberg nåede kun at tidsindstille den ene af de to medbragte bomber. Hitlers liv blev formentlig også reddet af den massive træbordplade, som tasken var anbragt under, og fordi en af mødets deltagere uforvarende flyttede tasken med bomben væk fra Hitler.
Attentatforsøget var en del af Operation Valkyrie, iværksat af antinazistiske officerskredse. På særudstillingen kan man blandt andet se barakken, inklusive det store træbord, i form af en tro kopi, som for 11 år siden blev lavet til Hollywood-filmen "Operation Valkyrie" med Tom Cruise i rollen som von Stauffenberg. Metro-Goldwyn-Mayer har stillet kulissen gratis til rådighed for museet.
Det militærhistoriske museum ligger på Olbrichtplatz i Dresden. General Friedrich Olbricht var en af Operation Valkyries hovedpersoner. Han blev hængt sammen med von Stauffenberg natten til 21. juli.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker