Bo som en fårehyrde
En af naturparkens hyrdevogne. Morgenmad kan gæsterne få leveret fra en kiosk i nærheden. Foto: Privat
Privat
Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
I hjertet af Bayern ligger Naturpark Altmühltal. De 3000 kvadratkilometer vældige enebær-landskaber og iøjnefaldende klippeformationer udgør en af Tysklands største nationalparker.
Fokus i Naturpark Altmühltal er aktive oplevelser, f.eks. på den 166 km lange Altmühltal-Radweg, en klassiker blandt de tyske cykelruter. Naturparkens enestående landskab opleves også på vandreture ad Altmühltal-Panoramaweg, der blev kåret som Tysklands mest populære vandrerute i 2012.
Overnatning kan klares, ligesom egnens fårehyrder gjorde i gamle dage: i en moderne udgave af de traditionelle schäferwagen, der mest af alt minder om de vogne, som cirkusfolket kører rundt og bor i.
Hyrdevognene er moderne indrettede med dobbeltseng, stole og bord og elektricitet indlagt. Hvis kulden trænger sig på, kan man få et varmeapparat ind i vognen.
Hyrdevognene står på Zeltplatz Hammermühle ved Mörnsheim, og en overnatning koster fra 55 euro (godt 400 kroner).
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker