Boheme-luksus
Der er mange muligheder for at tage sig en dukkert på Jakes Hotel. Foto: Privat
Privat
Oplevelsestip fra Folketidendes rejseskribent.
Her er et tip til dig, der foretrækker at holde eksotisk ferie i såkaldt autentiske omgivelser, præget af bæredygtighed, økologi og social ansvarsbevidsthed.
Du skal tage til området Treasure Beach på Jamaicas sydkyst, to en halv times køretur fra lufthavnen i Montego Bay. Her er en mere lokal stemning end i populære turistområder som Montego Bay og Negril.
Et af områdets mest populære hoteller er det bohemeagtige Jakes Hotel, hvor vandet opvarmes af solenergi, og spildevand bliver genanvendt til at vande hotellets køkkenhave. Hotellet har en udendørsbiograf, som viser gamle jamaicanske film, og to af områdets bedste restauranter. De køber fisk og skaldyr fra de lokale fiskere og kød, frugt og grønt fra lokale landmænd, ligesom alle hotellets ansatte er indbyggere i byen.
Værelserne er farverigt og kunstnerisk indrettede, flere har egen terrasse med havudsigt og udendørs badekar. Man kan også indlogere sig i en af hotellets villaer eller hytter. Prisen for en overnatning begynder ved godt 600 kroner.
Fra stranden kan man tage på tur til den legendariske Pelican Bar, der er indrettet på pæle ude på en sandbanke nogle hundrede meter fra kysten. Husk at spørge flere bådejere om prisen for sejladsen derud, da prisen kan variere meget.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker