Busrejser til grænselandet
Genforeningssymbolet over dem alle: Dybbøl Mølle, som i 1920 kom hjem til Danmark.
Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
Fra 15. juni 1920 kom Sønderjylland som bekendt atter under dansk suverænitet, og i dagene 10.-11. juli 1920 blev Genforeningen markeret med blandt andre kong Christian X's berømte indtog på den hvide hest og den store folkefest på Dybbøl Banke. I anledning af jubilæet har en række rejsearrangører udvidet deres program i 2020 med rejser til grænselandet - ikke kun i juni og juli.
Der er typisk tale om guidede busture med to eller tre hotelovernatninger og naturligvis besøg på historiske steder som Dannevirke, Dybbøl, Skamlingsbanken og ved Gudenåen.
De kendteste udbydere er Albatros (som ellers mest gør det i rejser til eksotiske destinationer), Best Travel, Vitus Rejser, Egons Rejsebureau og Klingenberg Rejser. Der er yderligere en håndfuld, men de her nævnte bureauer har opsamlinger rundt om på Sjælland og ikke kun i Jylland eller på Fyn.
Vagabond Tours, som er specialist i vandreferier i ind- og udland, tilbyder i år individuelle eller gruppeture i grænselandet af tre, fem og seks dages varighed ad Hærvejen og Gendarmstien.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker