Dyrere at overnatte i Amsterdam
Amsterdam har for mange turister, og det søger myndighederne at begrænse. Foto: Jørgen Lind
Jørgen Lind
Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
Med 17 millioner årlige turister er Amsterdam en af de europæiske byer, der de senere år har gjort flere forsøg på at begrænse tilstrømningen. Fra 1. januar har bystyret gennemført endnu et initiativ i form af at hæve afgifterne på overnatninger. Ordningen har til formål at "kontrollere strømmen af besøgende", som det hedder i en officiel kommentar.
Oven i den hidtidige turistskat på syv procent skal hotelgæster nu betale en afgift på tre euro (22,50 kroner) pr. nat og campister en euro pr. nat. Bed and breakfast-steder skal betale en afgift på 10 procent af deres omsætning eksklusive turistskatten og moms. Folk, som benytter sig af Airbnb-systemet skal ligeledes betale 10 procent ekstra.
Ifølge Travel Trade Outbound svarer krydstogtskibe og flodkrydstogtskibe i øjeblikket en skat på otte euro for hver passager, som ikke overnatter i, eller som blot passerer Amsterdam. Der skal ikke betales skat for passagerer, som indleder eller afslutter et krydstogt i Amsterdam.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet