Flere danskere ferierer i Tyskland

Femernsund broen mellem Femern og fastlandet Tyskland. Foto: Anders Knudsen

Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.

Offentliggjort Sidst opdateret

Når danskerne tager på ferie, vælger mange at rejse til destinationer tæt på hjemlandet, som de kan nå med bil, bus eller tog i stedet for med fly.

I årets to første måneder er antallet af danske overnatninger i Tyskland steget med 5,7 procent (til i alt 372.708 overnatninger) i forhold til januar- februar 2018.

"Det ser jeg som et udtryk for, at danskerne lægger vægt på at rejse klimavenligt, og jeg tror, vi vil se den udvikling fortsætte," siger den tyske turistchef i Danmark, Bo Schou Lauridsen.

Tyskland er det mest populære rejsemål for danske ferierejsende.