Følg naverne til Blankenburg
Navere i deres traditionelle, sorte påklædning. Foto: Privat
Privat
Tip fra Folketidendes rejseskribent.
Som måske bekendt er naver betegnelsen for en faguddannet, der drager rundt i Europa for at dygtiggøre sig ved at udføre forefaldende arbejde inden for sit fag. Udenrigsminister Per Hækkerup udtalte engang, at naverne faktisk var de første rigtige europæere. Den århundredgamle tradition, som også er kendt herhjemme, stammer fra Tyskland, så det er meget passende her, man finder et historisk museum for omvandrende håndværkere.
"Herbergsmuseum", der er det eneste af sin slags i Tyskland, har til huse i Blankenburg i en statelig bindingsværksejendom fra 1684 og rummer talrige minder om den stadig levende tradition. I perioden fra 1884 til 1916 kunne navere altid finde en seng og et måltid mad på det særlige herberg i Blankenburg.
Middelalderbyen, der ligger i den nordlige del af Harzen, er i øvrigt kendt for sit 100 hektar store anlæg Blankenburger Schlossgärten, et af de største og ældste i Sachsen-Anhalt og en stor del af landsinitiativet Gartenträume (havedrømme).
På en markant klippeafsats lidt uden for byen troner borgen og frilandsmuseet Regenstein, og ved Strasse der Romanik ("den romanske rute") i nærheden finder man cistercienserklostret Michaelstein, som også er et besøg værd.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde