Fra det ene julemarked til det andet
I Graz, der er hovedstad i den østrigske delstat Steiermarkt, holdes der ikke færre end 15 julemarkeder. Foto: Privat
Privat
Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
I østrigske Graz er der eventyrstemning i luften, når adventsmåneden fejres fra 22. november til 24. december. En række markeder med hvert sit tema åbner omkring byens centrum, og afstandene er så korte, at man i ro og mag kan spadsere fra det ene til det andet. Faktisk er der i byen, som er mindre end Aarhus, ikke færre end 15 markeder.
Begynd for eksempel med at besøge Markt am Tummelplatz og Mehlplatz-Markt, hvor der er alle muligheder for at finde julegaveinspiration, og fortsæt til Kleine Neutorgasse. Her bliver børnene underholdt med eventyroptog, pariserhjul og karruseller, og er der energi til mere, kan man besøge Karmeliterplatz og prøve den 1.000 kvadratmeter store skøjtebane.
En overraskelse venter ved Landhaushof, hvor isskulptøren Kimmo Frosti fra 1. december udstiller en 35 tons tung julekrybbe, fremstillet i is.
Et særligt "kontor for julesalmer" holder åbent i hele perioden. Er man på jagt efter et bestemt musikstykke eller en særlig tekst, kan man gå på opdagelse i samlingen, som omfatter 30.000 titler.
Der er indsamlet musik fra hele verden, og genremæssigt spænder udvalget fra julesalmer og spirituals til folkemusik og pop.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker