Asbjørn Jensen fra Idestrup har igen været rundt på Lolland og Falster for at fotografere fuglelivet.
Asbjørn JensenAsbjørnJensen
OffentliggjortSidst opdateret
Jeg bragte et foto af en fjeldvåge sidste gang, men et par dage efter deadline fangede jeg to fjeldvåger på samme foto, derfor fjeldvåge igen.
Blisgæssene er nu begyndt at dukke op på markerne. De yngler i det nordlige Rusland, og de er nu på vej sydover mod den sydvestlige Østersø og Vadehavet. Fuglen på foto er en ungfugl født i år, så den har ikke fået blis endnu. Den er fotograferet på markerne ved Frisenfeldt på Gedser Odde. Den gik helt alene, så det tyder på, at den er blevet træt og har haft brug for at fouragere i nogle dage.
Det er første gang, at jeg bringer et foto af en nordisk lappedykker på denne side. Den yngler ikke i Danmark, men i det øvrige Skandinavien og langt ind i Rusland. De ses dog på træk om vinteren ved Østersøen, men så langt fra kysten at foto er umuligt. Denne svømmede rundt i Gedser lystbådehavn i en uges tid. Da jeg fik meldingen stod jeg tidligt op næste morgen og var heldig at få nogle gode fotos af den.
Pibeanden yngler fåtalligt i Danmark. Der registreres cirka 30 par i Nordvestjylland om året. Lige nu er der mange pibeænder i de indre danske farvande og især på de lavvandede områder rundt om Lolland-Falster. De ældre jægere kalder dem brunnakker.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker