Asbjørn Jensen fra Idestrup har været rundt på Lolland og Falster for at fotografere fuglelivet en sidste gang.
Pia WintherPiaWinther
OffentliggjortSidst opdateret
Gråkragen er stort set en standfugl i Danmark. Om vinteren kan vi opleve fugle fra det nordlige Skandinavien trække ned til Danmark for at overvintre. Det, der gør, at gråkragen klarer sig godt hele året, er, at de er altædende. Menukortet indeholder regnorme, insekter, fugleæg og som på foto en hare, som er kørt ihjel af en bil.
Den lille lappedykker er begyndt at komme tilbage til søer og moser efter at have tilbragt vinteren i fjorde og Guldborgsund. De vil gerne bygge rede i rørskoven og gerne lidt skjult. Foto viser, hvor meget vand den flytter, når den svømmer hurtigt for at komme hen til en anden lappedykker, som den mener, ikke bør være her.
Den hvide vipstjert er kommet tilbage fra Middelhavsområdet. De har været her siden midt i marts, og det er kun hannerne, vi ser. Hunnerne er måske kommet, når fuglesiden læses. Fuglen på foto er en han fra sidste år.
Den skarv, vi ser på Lolland og Falster, er mellemskarven. Der er storskarver i Danmark, men de ses stort set kun ved vestkysten. De fleste skarver trækker ned i Mellemeuropa om vinteren, og de fleste er nu tilbage og er parat til at yngle.
Man kan se, når skarven er klar til at yngle. Den får hvide fjer på hoved og hals, og bagerst på siden ses et hvidt felt. Lige nu ses de i vore havne ventende på varmere vejr.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker