Guldgraverbyen har fået nyt liv
Hovedgaden i Deadwood, der har 1380 indbyggere og blev grundlagt i 1876. Foto: travelsouthdakota.com
travelsouthdakota.com
Tip fra Folketidendes rejseskribent.
Når vi igen begynder at længes efter nye eventyr, vil rejsepræferencerne sandsynligvis være forandrede, og vores hidtidige favorit-rejsemål er måske ikke helt så tillokkende længere. Mange vil nok gerne undgå større menneskemængder og storbyer og i stedet søge mod naturen og mindre rejsemål. I den forbindelse er det oplagt at kigge nærmere på The Great American West, et fællesnavn for de nordamerikanske stater Idaho, Montana, Wyoming, North Dakota og South Dakota. Området er på størrelse med Danmark, Sverige, Norge og Finland tilsammen, men har kun fem mio. indbyggere.
Store guldfund under 1800-tallets guldfeber fik alle former for lykkejægere til at opsøge den barske by Deadwood i Black Hills, South Dakota. Byen blev dermed en turbulent mødeplads for de lovløse og dem, der arbejdede for at opretholde lov og orden. Navne som Wild Bill Hickok og Calamity Jane gjorde Deadwood kendt. Der findes mange historier om byen og dens indbyggere, og flere er blevet til tv-serier, bl.a. "Deadwood", og flere spillefilm, senest i 2019.
I dag kan man stadig støde på nogle af byens legender spille terning på et af byens mange casinoer. I sommerhalvåret er der også "shootings" i gaderne - skuespil, hvor nogle af byens skydeglade kæmper mod hinanden på åben gade.
Deadwood, der har været et National Historic Landmark i næsten 60 år, er et must, når man besøger naturområdet Black Hills. Byen kan også kombineres med besøg i Mount Rushmore og Devils Tower for at nævne et par af regionens attraktioner.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned