Hansestæderne genskabt i plasticklodser

En hansekøbmand byder velkommen til den kommende udstilling i Lübeck. Foto: Olaf Malzahn

Tip fra Folketidendes rejseskribent.

Offentliggjort Sidst opdateret

Med sine 7400 kvadratmeter er Det Europæiske Hansemuseum i Lübeck verdens største fortæller om Hanseforbundet - sammenslutningen af byer, der dominerede handelen i Nordeuropa gennem tre århundreder.

Museet viser fra 29. maj til 7. november særudstillingen "Hanse Steinreich - en Lego-rejse gennem tiden", som skildrer middelalderens Hanseforbund ved hjælp af hundredtusindvis af plasticklodser.

I samarbejde med en certificeret Lego-modelbygger genskaber museet seks hanseatiske verdener, f.eks. et marked i Brügge i Belgien omkring år 1400 og en Hansedag i Lübeck i 1518.

Særudstillingen er en vandreudstilling og er tiltænkt at skulle på turné i Europa.