Error 503 Service Unavailable
Service Unavailable
Guru Meditation:
XID: 991627932
Varnish cache server
Havearkitekt Hans Jørgen H. Olsen fra Nykøbing giver gode råd om haven i oktober.
Oktober er den første reelle efterårsmåned, sommer og eftersommer er slut med september. Solrige dage begunstiger efterårsgravningen og plantning af træer og buske, men sarte planter må dækkes mod frost.
Vejret i oktober er ofte blæsende og regnfuldt. Så det skal udnyttes, når der kommer nogle få dage med højtryk med fint vejr, svage vinde og kun ringe nedbør.
Nattefrost kan forekomme i hele perioden, og der kan komme sne, som dog hurtigt forsvinder igen.
Er der mos i græsplænen, kan det behandles med et mosmiddel, og det visne mos rives derefter af.
Stedsegrønne planter plantes inden midten af måneden, mens løvfældende træer og buske først udplantes fra sidst i måneden. Løg af påske og pinseliljer lægges snarest, mens det ikke haster helt så meget med tulipaner.
Men køb og læg løg så snart de kommer frem i butikkerne, det giver det bedste resultat.
Dahliaknolde graves op og tørres. Læg dem i spagnum og opbevar dem frostfrit indtil foråret.
Det samme gælder gladiolus og andre ikke hårdføre blomsterløg.
Hvis solbærbuskene er angrebet at solbærmider, skal de graves op og brændes.
Urtehaven efterses for ukrudt, og der sås eventuelt en dækafgrøde eller udlægges brunt jorddække
Af blomstrende stauder kan vi se aster, pampasgræs, bakkestjerne, ensian, solhat med flere.
Af buske kan kejserbusk begynde at blomstre, og af træerne kan vi se efterårsblomstrende prydkirsebær.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned