Her er garanti for regnfri ferie
Den sydamerikanske Atacama-ørken - her er langt mellem menneskene og endnu længere mellem regnbygerne. Foto: Privat
Privat
Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
Her er et tip til dig, der under ingen omstændigheder vil acceptere regn på ferien: Rejs til Atacama.
Atacama er en ørken på et plateau i Sydamerika, der dækker en landstribe på 1000 km langs Chiles stillehavskyst vest for Andesbjergene., og den er det tørreste sted på kloden. Det ekstremt nedbørsfattige klima skyldes dels Andesbjergene, der giver regnlæ for østlige vinde, dels den kolde Humboldtstrøm, der afkøler vindene fra Stillehavet. Regn er uhyre sjælden - i Arica i Nordchile har man kun registreret ganske få byger det seneste århundrede. Sandets sammensætning i Atacama minder om sandets beskaffenhed på Mars, og derfor bruger forskerne ofte ørkenen som en simulering af Mars.
Men hvis du nu beslutter dig for at holde ferie i Atacama, er der så noget at komme efter, bortset fra solgaranti? Ja. Der er et kæmpestort hul, et 370 meter bredt meteorkrater, hvor bl.a. danske forskere har indsamlet meteoritter.
En håndfuld overnatningssteder findes i ørkenområdet, bl.a. et luksuriøst hotel med 42 værelser og suiter, Alto Atacama Desert Lodge & Spa.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde