Hotel udvider med jumbo-jet
Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
I denne weekend har Corendon Village Hotel Amsterdam fået en væsentlig udvidelse i form af et B747-passagerfly. Det har i næsten 30 år fløjet for KLM, som er ved at udfase sine ikoniske, men brændstoftørstige B747'ere.
Efter at have fået fjernet alle genbrugelige dele, herunder motorerne, begyndte transporten af jumbojetten tidligere på ugen fra Amsterdams lufthavn, Schiphol, til det nærliggende Corendon-hotel.
Undervejs skulle transporten passere veje over en række mindre kanaler, en motorvej og andre veje for at komme sikkert frem. Fordi transporten var meget langsom og fylde meget, blev der kun kørt om natten.
Dobbeltdækkeren skal indrettes til, hvad der kaldes Corendon Boeing 747 Experience. Selve hotellet er indrettet i Sonys tidligere hollandske hovedkvarter og er med over 680 værelser det største hotel i Benelux-landene.
Ud over en række hoteller driver Corendon-selskabet tre luftfartsselskaber.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned