Hyggelige småbyer med minder om gys
Kirken, som var med i Hitchcocks thriller, og hvor gysermesteren i øvrigt gik til gudstjeneste ind imellem optagelserne. Foto: Privat
Privat
Oplevelsestip fra Folketidendes rejseskribent.
Hvis man er turist i Californien, er det næsten et must at besøge San Francisco og dens berømte bro Golden Gate. Skulle der være lidt tid til overs, kunne en halvdagsudflugt gå nordpå langs stillehavskysten til to småbyer, som blev verdenskendte, da Alfred Hitchcock brugte dem som ramme om sin gyser "Fuglene".
Filmen fortæller om, hvordan flokke af aggressive krager og måger i bogstaveligste forstand er ved at tage livet af et lille samfund. Trofaste seere af den ikoniske thriller vil kunne genkende gaderne i de to nabobyer Bodega og Bodega Bay.
Saint Teresa of Avila kirken, som var med i filmen, kan stadig besøges. Også Potter Schoolhouse, hvor fuglene gav skolebørnene en første advarsel, ligger, hvor den lå under optagelserne.
Location-turister kan passende stille sult og tørst samme sted som filmholdet gjorde i 1962-63: på Casino Bar & Grill, et stenkast fra kirken. Det er en 135 år gammel restaurant, hvor du slipper for at spise hotdogs og burgere, fordi egnens professionelle kokke har kastet deres kærlighed på stedet og derfor laver rigtig mad af lokale råvarer.
Tides Wharf Restaurant and Bar, som optræder i nogle scener, serverer stadig "upscale casual seafood" med havudsigt, dog i lokaler som er nyopførte efter en brand.
Bodega og dens hyggelige havneby ligger cirka 70 km nord for Golden Gate i luftlinje.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker