Julemanden drukner i popularitet
Et af de heldige børn, der kom igennem til stormagasin-julemanden et af de tidligere år. Foto: Privat
Privat
Oplevelsestip fra Folketidendes rejseskribent.
De seneste 64 år har Harrods i London i november-december lavet en julegrotte, hvor børn kan hilse på julemanden. Tilstrømningen har været så stor, at det eksklusive stormagasin nu har måttet begrænse adgangen.
Julemandsglade børns forældre skal fra i år shoppe for mindst 2.000 pund (cirka 17.500 kroner) i forretningen for at få lov til at købe billetter til julegrotten.
Harrods, der er ejet af Qatars mildest talt velhavende kongefamilie, og som i fjor havde et overskud på 1,5 milliarder kroner, blev mødt med en shitstorm efter denne ordning. Derfor er den nu blevet "mildnet": 160 familier, som har handlet for mindre end 2.000 pund, kan deltage i en lodtrækning om at få lov til at besøge grotten.
Hvis du og familien står for at tage på juleindkøb i London, kan I dog godt glemme alt om at hilse på Harrods Santa Claus. Samtlige billetter er udsolgt i år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned