Kunstnere går om bord på Fregatten Jylland

Foto: Casper Dalhoff

Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fregatten Jylland har inviteret medlemmerne af kunstnersammenslutningen Jylland til at komme ombord på verdens længste træskib i Ebeltoft Havn.

Fra 15. juni til 20. oktober vil billedkunstnerne "fortolke vores smukke, gamle skibs historie i form af nye værker, der supplerer oplevelserne og forståelsen af vores kulturarv med nye aktuelle indfaldsvinkler", som det hedder i en pressemeddelelse fra museumsfartøjet. Arrangementet hedder "Jylland på Jylland - Kunsten går om bord".

De 18 anerkendte kunstneres værker bliver skabt specielt til Fregatten Jylland og fortolker skibets dramatiske historie som orlogsfartøj, sømandslivet ombord og den smukke skibskonstruktion.