Maleren Laura G. Douglas har udført billedet på posthuset i Camilla, Georgia. Foto: Justin HamelJustin Hamel
Oplevelsestip fra Folketidendes rejseskribent.
Jørgen LindJørgenLind
OffentliggjortSidst opdateret
Kunsten har vidt forskellige vilkår, når en krise rammer et samfund. Herhjemme sagde kulturministeren for nogle uger siden: "Jeg ville opfatte det som upassende, hvis jeg stod og talte om kultur lige nu". Lige omvendt reagerede de politisk ansvarlige, da USA for 91 år siden blev ramt af det, der siden fik navnet Verdenskrisen eller Den store Depression.
På New Yorks børs i Wall Street styrtdykkede kurserne "den sorte tirsdag" 29. oktober 1929, og derefter faldt verdensmarkedspriserne på råvarer, og arbejdsløsheden eksploderede. Millioner af amerikanere måtte gå fra hus og hjem.
Som ét af mange hjælpe-initiativer fik regeringen i Washington den idé at udsmykke posthuse og postindleveringssteder over hele landet, simpelt hen til opmuntring for befolkningen.
Professionelle kunstnere blev engageret til at udføre store vægmalerier med meningsfyldte motiver, typisk med relation til det enkelte sted. På posthuset i Anthony, Kansas, skildrede maleriet således dyrkningen af hvede, der var regionens store indtægtskilde, og i såvel Camilla, Georgia, som i Wynne, Arkansas, blev bomuldsproduktion afbilledet. Et tredje eksempel: reparation af lokomotiver var emnet på posthuset i Renovo, Pennsylvania, fordi byen havde et stort værksted for den slags.
I alt sørgede det offentlige for, at der blev skabt kunst til 1400 forskellige steder i godt 1300 byer. Langt de fleste er bevaret, men tallet reduceres i takt med, at bygningerne sælges til andet formål, og at postvæsnet sygner mere og mere hen. En del vægmalerier er dog blevet flyttet til museer.
"Battle at the Bridge" er titlen på Charles Anton Kaeselaus vægudsmykning i Concord, Massachusetts. Foto: Justin HamelJustin Hamel
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker