Med vintertog i Alperne

Bernina-ekspressen passerer Landwasser-viadukten. Foto: Albatros

Tip fra Folketidendes rejseskribent.

Offentliggjort Sidst opdateret

I januar og februar næste år har Albatros en nyhed på programmet: seks dages togrejse gennem de schweiziske Alper.

Turen går gennem de smukkeste områder i Schweiz, blandt andet skal deltagerne opleve de to mest berømte togstrækninger i Schweiz, Glacier Express og Bernina Express. Undervejs bor man i tre forskellige regioner. Først i Montreux ved Genèvesøen i den fransktalende del af landet, derefter i den lille by Chur i det tysktalende Schweiz og endelig i Lugano på Alpernes italiensktalende side.

Turen fra Danmark foregår med fly til Zürich.