Museum for Belmondo-kunst
Den gamle filmcharmør Jean-Paul Belmondo på besøg i sin billedhuggerfars museum. Foto: Privat
Privat
Tip fra Folketidendes rejseskribent.
Når man siger Belmondo, kommer mange sikkert i tanker om den øretæveindbydende Nye Bølge-skuespiller, som i 60'erne radikalt forvandlede biografgængernes sædvanlige ideer om hovedpersonens udseende. Men kun elskere af fransk art deco-kunst ved, at Jean-Paul Belmondo var søn af en af førkrigstidens mest fremtrædende billedhuggere i Frankrig.
Paul Belmondo - altså senior - har fået sit eget museum, indrettet i det nyklassisistiske Château Buchillot i pariserforstaden Boulogne-Billancourt (Metro Boulogne Jean Jaurès), i øvrigt kun et par hundrede meter stik nord for Albert Kahn-museet. Den omfattende udstilling omfatter også kunstværker i slottets park.
Der er gratis adgang til Musée Paul-Belmondo den første søndag i måneden.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet