Nordjyske tilbud til sjællænderne
Nordkap/Lofoten er med i det nye katalog. Foto: Best Travel
Best Travel
Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
Best Travel har base i Frederikshavn, men er for længst blevet landsdækkende. Faktisk bor tre ud af fire kunder på Sjælland, fordi rejsebureauet i høj grad bruger direkte fly ud af Kastrup.
I anledning af, at Best Travel her i vinter deltager på messer i Roskilde, Køge, Helsingør og Næstved, har bureauet udgivet et 68 siders katalog, som udelukkende indeholder afgange fra Sjælland.
I kataloget kan man læse om klassiske rundrejser og flodkrydstogter og flere nye rejser, blandt andet til Nordkap/Lofoten, Venedig/Istrien, Cinque Terre, Nordengland, Napoleons ø Elba og en tur til Harzen med fokus på Bauhaus-bevægelsens 100-års jubilæum.
En speciel firedagestur går til Berlin i anledning af 30-året for Murens fald. Blandt programpunkterne er Bösebrücke, hvor de første østberlinere gik over grænsen 9. november 1989, mindestedet for Berlinmuren i Bernauerstrasse og East Side Gallery - et udendørs billedgalleri udsmykket af kunstnere fra hele verden efter Murens fald i 1989. Man skal også besøge museet ved Checkpoint Charlie og Brandenburger Tor, der var kendt som symbolet på Berlins deling.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde