Små kirker med stor historie
Den 800 år gamle trækirke i Granhult. Foto: Privat
Privat
Tip fra Folketidendes rejseskribent.
Midt i Småland, som er mange danskeres foretrukne svenske ferieområde, ligger med få kilometers afstand to enestående middelalderkirker, som er et besøg værd, uanset om man er kirkeligt interesseret eller ej.
Den 800 år gamle trækirke i Granhult fem km nord for Lenhovda er Sveriges ældste træbygning og mest intakte trækirke. Dens ti meter lange tømmerstokke blev fældet i året 1217. I det rigt dekorerede kirkerum er alt bemalet - loft og vægge, prædikestolen, lydhimlen og de nummererede bænkegavle. De fleste af de bibelske motiver er fra 1600- og 1700-tallet. Koret måler kun godt fir meter på hver led.
I 1830'erne ville biskoppen i Växjö nedrive Granhult Kirke, fordi den ikke svarede til hans opfattelse af et Guds hus. Sognebørnene nægtede at opgive deres kirke, og det lykkedes dem at bevare den ved at benytte den som kornmagasin.
Først i 1879 fik de igen ret til at benytte kirken til gudstjeneste.
Granhult Kirke ligger ved siden af egnens hembygdsgård, som også er et besøg værd.
Vest for Lenhovda ligger Dädesjö gamla kyrka. Indvendigt er den bare 11 meter lang og 7,5 meter bred, men trods sin lidenhed er den en af Sveriges mest interessante middelalderkirker takket være et stort antal malerier med motiver fra de to testamenter, som pryder træloftet.
Billedgalleriet er fra slutningen af 1200-tallet og er aldrig blevet overmalet. På væggene er der malede gallerier med hellige mænd.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker