Tyskland trækker

Tysklands mindre og ofte romantiske småbyer tiltrækker danskerne. Foto: Jørgen Lind

Tip fra Folketidendes rejseskribent.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danskerne vil til Tyskland på ferie i år. Udlængslen gælder både de kortere smutture til nabolandet mod syd og de længerevarende ferier. Tre ud af fire vil gerne på en smuttur til Tyskland i 2021 (i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad), mens 59 procent vil på en længere ferie i Tyskland i år.

Det viser en undersøgelse, som det tyske turistkontor i Danmark, DZT, netop har fået et analyseinstitut til at lave.

For 82 procent af undersøgelsens deltagere vil "lokal kultur i mindre byer og på ukendte steder" være vigtigt, når de planlægger en konkret ferie i 2021.

Tysklands turistchef i Danmark, Bo Schou Lauridsen: "Det er egentlig logisk, at fire ud af fem danskere gerne vil dykke ned i den lokale kultur i mindre byer og på de mere ukendte steder. Efter en pandemi søger mange af os nok det mere sikre, og i dette tilfælde de steder, hvor man kan gå i fred og samtidig opleve noget unikt".