Udsigt til prisfald på fly til Madrid

Foto: Francisco Seco

Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er lagt op til luftkrig - og dermed også priskrig - på flyruten Kastrup-Madrid i den kommende sommer.

15. juni begynder Air Europa at flyve tre gange ugentligt med en Airbus A330-200, der har plads til cirka 300 passagerer.

Når Spaniens tredjestørste luftfartsselskab åbner ruten, vil der hver uge fra Københavns Lufthavn være i alt 22 afgange til Madrid - fordelt på fem afgange med Ryanair, syv med Norwegian, syv med Iberia Express og de tre med Air Europa.