Udvalgte pletskud fra 2021

Folketidendes sommerserie i 2021 omhandlede havne på Sydhavsøerne. Det blev til mange flotte havne, der blev vist både fra luften og fra landjorden - som dette fra Nakskov havn, hvor man også kan se øerne i Nakskov Fjord. Foto: Anders Knudsen

Folketidendes fotografer dækker hver dag, året rundt livet som det leves på Lolland-Falster. Fotograferne har hver især udvalgt en stribe af deres pletskud.

Offentliggjort Sidst opdateret

I denne billedserie er det fotograf Anders Knudsen, som viser pletskud fra 2021.

Også i 2021 var der problemer med vand, som her på Enighedsvej i Nykøbing efter et kraftigt regnvejr. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Det lykkedes for Nykøbing FC at rykke tilbage til 1. division i fodbold, hvor denne tunge-jubel stammer fra den sidste og afgørende kamp mod HIK. Foto: Anders Knudsen
På min jagt efter alle de kunstværker der står i det frie rum, til serien "Kunst på Sydhavsøerne", stødte jeg på statuen af Viktor Cornelis, der står foran banegården i Nakskov, som havde fået mundbind på. Det er meget rammende for endnu et corona-år. Foto: Anders Knudsen
Endelig kunne studenterne fejre deres huer som vanligt. Her er det fra hestevogntur på torvet i Maribo, hvor der var fest og en øl-bom i sving. Foto: Anders Knudsen
Påskegudstjenesterne i 2021 var næsten corona-lukket, så en gruppe fra Nordre kirkegård i Nykøbing havde fundet på at udstille påskes fortællinger i små drivhuse på kirkegården. Foto: Anders Knudsen