10 børn omkommer ved brand i Estland

En voldsom brand på et hjem for handicappede børn i Estland koster 10 børn livet. Det oplyser de lokale brandmyndigheder.

Branden fandt sted i havnebyen Haapsalu søndag eftermiddag. På ulykkestidspunktet var der 37 børn og ni voksne i huset.

De fleste børn på børnehjemmet er stærkt fysisk handicappede, og mange af dem anvender rullestol.

- Vi er sikre på, at dødstallet er 10. Flere har kvæstelser, men de er uden for livsfare, siger den lokale guvernør, Neeme Suur.

Brandmandskab blev kaldt til børnehjemmet klokken 13.30, og der gik to timer, inden branden var under kontrol.

Brandårsagen er endnu ukendt, og der indledt tekniske undersøgelser. Den estiske regering i Tallinn har udråbt mandag til national sørgedag.

/ritzau/FNB/AFP

10 børn omkommer ved en voldsom brand på et hjem for handicappede Estland.

Offentliggjort Sidst opdateret