10 mennesker er dræbt på et hospital i den pakistanske by Quetta, da en selvmordsbombemand bringer en bombe til sprængning.
Bomben eksploderede i akutmodtagelsen på hospitalet. Næsten 50 mennesker er kvæstet, heraf flere alvorligt.
Blandt de dræbte er en tv-journalist og en lokal politichef. Blandt de sårede er et parlamentsmedlem fra regeringspartiet Pakistans Folkeparti, PPP.
En lokal politichef mener, at der er tale om et angreb rettet mod shiamuslimer, og at gerningsmanden er sunnimuslim.
De to religiøse grupper er på kant med hinanden i flere pakistanske byer. Værst har den sekteriske vold været i Karachi, der er Pakistans største by og finansielle centrum.
Trods de to gruppers gensidige fjendtlighed hører det dog til sjældenhederne, at de angriber hinanden med bomber.
Ingen gruppe har taget skylden for fredagens drab i Quetta, der ligger i den sydvestlige del af Pakistan. Byen er kendt for at være et tilholdssted for militante muslimer som er med i oprørsgrupperne al-Qaeda og Taliban.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker