Redningsfolk leder efter overlevende i den amerikanske sydstat Mississippi, efter at flere voldsomme tornadoer lørdag hærgede delstaten med op til 241 kilometer i timen.
Mindst 10 mennesker er omkommet, heraf tre børn. Omkring 20 er kvæstet, og også mange huse er ødelagt.
I Choctaw Amt mistede en hel familie på to voksne og to børn livet, oplyser en talsmand for redningsmandskabet i Mississippi.
Dødstallet ventes at stige, efterhånden som redningsarbejderne får kæmpet sig gennem ruinerne af ødelagte huse og biler, der blev kastet af vejen.
- Der er en række mennesker her, som vi fortsat forsøger at redde, fordi de er indespærret i bygninger, siger Mississippis guvernør, Haley Barbour, til tv-stationen CBS.
Guvernøren har erklæret undtagelsestilstand i 17 amter og bedt om hjælp fra nationalgarden.
- Dette minder mig om orkanen Katrina, konstaterer en tydeligt berørt Haley Barbour.
USA's nationale vejrtjeneste advarer om, at voldsomme tornadoer også er ved at udvikle sig i flere af Mississippis nabostater.
Den kraftigste tornado var 1,6 kilometer bred og havde en vindhastighed på omkring 241 kilometer i timen, oplyser meteorologer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub