Seks pakistanske soldater er blevet dræbt ved at angreb på et militærhovedkvarter i Rawalpindi i det nordlige Pakistan. Imidlertid lykkedes det at slå angrebet tilbage og dræbe fire af de bevæbnede angribere, oplyser militære kilder.
- Seks soldater led martyrdøden ved angrebet, siger oberst Attique ur Rehman, vicetalsmand for den pakistanske hær.
Angriberne ankom til militærhovedkvarteret i et hvidt køretøj og åbnede ild mod soldaterne ved det første kontrolsted, de mødte. Det lykkedes dø hæren at slå angrebet tilbage, og hæren melder, at "situationen er under kontrol".
- Fire angribere blev dræbt ved den andet kontrolsted. To angribere flygtede og er genstand for en eftersøgning, siger Rehman.
De seks angribere, der var klædt i militæruniformer, menes at have været forklædte oprørere.
Angrebet kommer, mens Pakistans hær er i færd med at forberede en større offensiv mod talibanoprørere i den nordvestlige del af landet langs grænsen til Afghanistan.
Lørdagens angreb på militærhovedkvarteret i Rawalpindi kommer blot en dag efter, at 49 mennesker blev dræbt ved et selvmordsattentat i byen Peshawar. Også her menes oprørere at have stået bag.
Oprørere, der har forbindelse til terrornetværket al-Qaeda, har gennemført et stort antal attentater i Pakistan de seneste år. De fleste af disse har været rettet mod landets regering, militæret og udenlandske mål.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker