Mindst 10 mennesker har mistet livet på grund af panik, der opstod ved en af indgangene til technofestivalen Love Parade i Duisburg i Tyskland, siger politiet.
Flere tyske medier taler om 11 dræbte.
Panikken opstod i en folkemængde, der ventede i en tunnel ved en sikkerhedskontrol på at komme ind på festivalområdet.
15 mennesker er kvæstet, siger politiet, mens tv-stationen NTV rapporterer, at andre 15 måtte genoplives af redningsfolk på stedet.
Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at festivalen flere steder fortsatte trods tragedien, men det skyldtes muligvis, at nyheden om de mange dræbte endnu ikke var nået ud til alle på festivalområdet.
Ifølge Love Parades hjemmeside begyndte festivalen lørdag klokken 14 og skulle fortsætte til midnat.
Arrangørerne siger, at 1,4 millioner mennesker var mødt op til festivalen, mens dpa skriver, at der var omkring en halv million på technoområdet, da ulykken indtraf.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned