Mindst 10 eksiliranere er blevet dræbt i Ashraf-lejren i Irak, siger hospitalskilder.
En talsmand for Iraks regering siger, at fem medlemmer af de irakiske sikkerhedsstyrker blev såret under sammenstødene mellem eksiliranere og sikkerhedsstyrker i lejren, hvor beboerne kastede sten mod sikkerhedsstyrkerne.
Repræsentanter for lejrens beboere siger, at 31 beboere blev dræbt og 300 andre såret.
- Der er 10 iranske lig og 40 sårede på hospitalet. De fleste er blevet ramt af skud, siger en kilde på hospitalet i byen Baquba.
En rådgiver for Iraks premierminister, Nuri al-Maliki, siger, at kampene brød ud, efter at regeringsstyrker forsøgte at tage jord, som lejrens beboere havde beslaglagt, tilbage til de landmænd, der tidligere har dyrket jorden.
Ashraf-lejren har i årevis været et stridspunkt mellem USA, Irak og Iran.
Den 25 år gamle lejr, der huser 3500 mennesker, er base for det iranske folks mujahediner, der er modstandere af styret i Iran.
Iran, Irak og USA betragter mujahedinere som en terrororganisation.
Iraks nu afdøde diktator Saddam Hussein gav mujahedinerne ly i Irak under den otte år lange krig mellem Irak og Iran (1980-1988), hvor mujahedinerne støttede Hussein i kampen mod Iran.
Efter den amerikanskledede invasion af Irak i 2003 overgav mujahedinernes deres våben til de amerikanske styrker, men det er fortsat uklart, hvad der skal ske med lejrens indbyggere.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde