Det oplyser en kilde i det franske justitsvæsen.
Fire blev frigivet torsdag, og de sidste seks fredag, siger kilden.
Præsident Nicolas Sarkozy er blevet beskyldt for at bruge anholdelserne til at fremstå som en handlekraftig leder inden præsidentvalget senere i denne måned.
Anholdelserne af de 10 muslimer fandt sted i Marseille, Roubaix og flere andre byer i Frankrig.
Det skete tidligt om morgenen, og tv-stationerne var på plads for at filme hændelserne. Det har fået Sarkozys politiske modstandere til at beskylde ham for at have tippet medierne på forhånd.
De franske myndigheder har lovet at slå hårdt ned på militante islamister, efter at en ekstremist i Toulouse, Mohamed Merah, i sidste måned med koldt blod skød og dræbte tre soldater med nordafrikansk baggrund, tre jødiske skolebørn og en rabbiner.
For en uge siden blev 19 formodede islamister anholdt ved en aktion mage til onsdagens anholdelser.
Den franske anklagemyndighed har siden meddelt, at 13 af dem vil blive tiltalt efter landets terrorlovgivning.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned