10 frygtes dræbt i russisk togulykke

10 mennesker blev dræbt og over 130 andre kvæstet ved en togulykke i Rusland. Det oplyser det russiske nyhedsbureau RIA.

Kilder hos politiet oplyser, at ulykken skete, da fire togvogne blev afsporet på strækningen mellem Moskva og Skt. Petersborg.

Ulykken skete angivelig nær byen Bologoye, som ligger omkring 350 kilometer fra Moskva.

Meldingen kunne ikke umiddelbart officielt bekræftes.

Der var heller intet om årsagen til ulykken. RIA og andre russiske nyhedsbureauer citerer transportembedsmænd for, at strømsvigt måske medvirkede til ulykken.

/ritzau/Reuters

Flere vogne på et tog mellem Moskva og Skt. Petersborg blev afsporet ved en ulykke, og 10 mennesker meldes dræbt. Desuden blev over 130 kvæstet.

Offentliggjort Sidst opdateret