En haitiansk dommer har besluttet at løslade de 10 amerikanere, som har været anklaget for at bortføre 33 haitianske børn.
En kilde fra retssystemet i Haiti siger til nyhedsbureauet Reuters, at de amerikanske missionærer, som har siddet fængslet siden 29. januar, kan blive løsladt i løbet af torsdag.
- Det er besluttet at løslade dem, siger kilden, som forholder sig anonym.
- En af de ting, en undersøgelsesdommer ser på i en strafferetslig efterforskning, er den kriminelle hensigt i sagen, og der er intet, der viser, at amerikanerne havde kriminelle hensigter, siger kilden.
Beslutningen er endnu ikke blevet meldt ud officielt.
De 10 amerikanere er medlemmer af en baptistmenighed i delstaten Idaho. De har afvist anklagen om kidnapning af børnene og har sagt, at de ønskede at hjælpe de forældreløse børn til en bedre tilværelse.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde