10 personer dræbt af håndgranater i pornobiograf
Mindst 10 mennesker blev dræbt og 16 andre sårede ved et granatangreb i den pakistanske by Peshawar. Det bekræfter de pakistanske myndigheder.
Angrebet skete i biografen Shama, der er kendt for at vise pornografiske film i en af sine sale.
- Vi kan sige, at der har været to eksplosioner i en af salene i Shama biografen. De blev udløst af håndgranater, siger polititalsmand Najib-ur-Rehman.
Biografen har eksisteret i mere end 30 år, og den er før blevet angrebet af islamistiske oprørere. Det er dog første gang, at Shama biografen er angrebet med granater.
Hospitalet Peshawars Lady Reading har bekræftet dødstallet.
Ifølge tv-stationen Geo har ledelsen på hospitalet bedt offentligheden om at donere blod til de sårede, hvor flere angiveligt er i kritisk tilstand.
Nyhedsbureauet dpa skriver, at flere end 100 personer opholdt sig i biografen, da håndgranaterne blev smidt.
Episoden har slående ligheder med et andet angreb på en biograf 2. februar, hvor to granater ligeledes blev smidt ind i en biografsal. Her blev fire dræbt og 31 sårede.
Peshawar har over en halv million indbyggere og er hovedstad i provinsen Khyber Pakhtunkhwa, der grænser op til Afghanistan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned