De 10 russiske agenter, som i sidste uge blev fløjet tilbage til hjemlandet som en del af en spionudveksling med USA, bliver tilbageholdt og angiveligt debriefet i en bygning, der tilhører den russiske efterretningstjeneste SVR.
Spionerne, der blev anholdt i USA sidst i juni, er blevet kritiseret af den russiske presse og tidligere agenter for deres brug af sociale netværk (Facebook) og gammeldags teknikker som hemmeligt blæk.
- På nuværende tidspunkt samarbejder agenterne med specialister, siger en unavngiven efterretningskilde til den russiske avis Moskovskij Komsomolets.
- De prøver på at finde ud af, hvordan deres dække kunne blive afsløret i sådanne situationer, siger efterretningskilden.
Den russiske agenter gennemgår forskellige interview og test inklusive løgnedetektor, forklarer den unavngivne kilde.
- Dette kan ikke kaldes for en afhøring i ordets egentlige forstand. Men hvis det viser sig, at der er blevet begået alvorlige fejl, kan spioner og ansatte i SVR blive fyret, siger han.
Der kan ifølge den russiske avis ikke bruges mobiltelefoner på adressen, hvor agenterne opholder sig. De 10 spioner må ikke forlade stedet.
Umiddelbart efter at russerne var udvekslet med fire vestlige formodede spioner, blev de bragt til SVRs hovedkvarter i Jasenevo uden for Moskva. Det står ikke klart, hvor spionerne opholder sig nu.
Spionudvekslingen mellem USA og Rusland gav i sidste uge verden påmindelser om Den Kolde Krig.
Flere eksperter mener, at de to lande hastede udvekslingen igennem for at kunne arbejde videre med at forbedre forholdet mellem Moskva og Washington.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub