10 personer, som blev anholdt i USA sidste måned mistænkt for at være russiske agenter, har erklæret sig skyldige i anklagerne.
Under et retsmøde i New York torsdag erkendte alle 10, at de har været uregistrerede agenter for Rusland.
Ifølge deres forsvarsadvokater blev skridtet godkendt af russiske embedsfolk. De 10 spionmistænkte vil nu muligvis blive sendt til Rusland, siger forsvarsadvokaterne.
Den pludselige udvikling i sagen er derfor sandsynligvis led i en plan om, at USA og Rusland udveksler spioner. De 10 blev anholdt i sidste måned og anklaget for i adskillige år at have samarbejdet med den russiske efterretningstjeneste SVR.
Ifølge amerikanske medier arbejder Washington og Moskva på, at de 10 spionmistænkte bliver udvekslet med den russiske videnskabsmand Igor Sutjagin, der siden 1999 har siddet fængslet for spionage i Rusland. Tirsdag blev Sutjagin flyttet til Moskva og indsat i et fængsel her - muligvis som led i en udveksling.
Ubekræftede forlydender ville vide, at Sutjagin torsdag blev fløjet fra Moskva til Østrigs hovedstad, Wien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde