10 stormer tunesisk konsulat i Libyen og tager gidsler
10 ansatte på Tunesiens konsulat i Libyens hovedstad Tripoli er taget som gidsler af en ukendt militsgruppe.
En gruppe bevæbnede militsfolk har stormet det tunesiske konsulat i Libyens hovedstad Tripoli og taget 10 ansatte som gidsler, oplyser det tunesiske udenrigsministerium fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Episoden er et åbenlyst angreb på tunesisk national suverænitet og en åbenlys krænkelse af internationale og diplomatiske normer, lyder det i en erklæring fra det tunesiske ministerium, der ikke nævner, hvem der står bag angrebet.
De libyske myndigheder har ifølge Reuters ikke været tilgængelige for en kommentar. Tunesien er et af de få lande, der stadig har en mission i Tripoli, som styres af den islamistisk ledede Fajr Libya militsalliance
Regeringen er ikke anerkendt af det internationale samfund.
I de seneste måneder har militser fra den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat (IS), udvidet deres tilstedeværelse i Libyen, hvor de har draget fordel af uroen i landet, den værste siden landets mangeårige diktator, Muammar Gaddafi, blev styrtet i 2011
Voldshandlingerne har fået mange lande til at evakuere deres statsborgere og diplomater fra Libyen.
Landet styres af rivaliserende regeringer og parlamenter, og magtfulde militser kæmper for indflydelse og en andel af Libyens olierigdomme.
I sidste måned pågreb en milits, der udgør en del af den koalition, som sidder på magten i Tripoli, 245 tunesere i den libyske hovedstad. De blev alle frigivet uskadte på et senere tidspunkt, skriver nyhedsbureauet AFP.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde