Mindst 85 delfiner er strandet på lavt vand i et amerikansk naturreservat ved Cape Cod, oplyser de amerikanske myndigheder.
Myndighederne siger, at det er mysterium, hvordan så mange delfiner kunne strande i området.
En talsmand for Den Internationale Fond for Dyrevelfærd siger desuden, at det er det højeste antal i over et år.
- Vi har i alt konstateret 85 strandinger siden den 12. januar. Og det reelle tal kan endda være oppe på 101, siger AJ Cady og tilføjer:
- Ud af disse er de 35 delfiner stadig i live. Men 50 af dem var døde, da vi nåede frem til dem.
Strandingerne er sket ved nogle sandbanker og snoede kanaler på Atlanterhavskysten syd for Cape Cod i delstaten Massachusetts. Området er berømt for dets bestande af hvaler.
Ifølge Cady er det store antal strandinger "meget usædvanligt", da der normalt findes 120 strandede delfiner i løbet af et helt år.
Der er forskellige teorier om årsagerne til, at delfiner og hvaler strander i stort antal.
- Det kan skyldes, at de er faret vild. Måske fordi de har fulgt noget føde og er blevet fanget. Det er sociale dyr, som bliver sammen i grupper, siger Cady.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet