Sammenstød mellem syriske regeringstropper og desertører fra selvsamme hær har såret og dræbt mindst 100 af de frafaldne soldater, rapporterer menneskeretsorganisationen Syrian Observatory for Human Rights.
Gruppen har fået meldinger fra flere militante i felten om, at kampene fandt sted i den nordvestlige Idlib-provins på grænsen til Tyrkiet.
Det er samme område, hvor der også var drabelige kampe mandag.
- Efter kampe brød ud i morges med den regulære hær, er 100 desertører blevet nedkæmpet og dræbt eller såret mellem landsbyerne Kafruwed og al-Fatira i Jabra al-Zawiadistriktet, skriver organisationen.
- Dusinvis af civile, inklusive mange aktivister, er også omringet af den syriske hær i Kafruwed, rapporterer Syrian Observatory for Human Rights.
Samtidig opfordrer Golfstaterne den syriske regering til at stoppe sin "dræbermaskine" som et første skridt på vejen mod at implementere den observatøraftale, som der blev indgået mandag i Syrien.
Assad-styret i Damaskus er gået med at lade observatører udefra følge begivenhederne i landet.
Den Arabiske Liga forventer, at de første observatører kommer til Syrien torsdag.
- En fortrop anført af vicegeneralsekretæren for Den Arabiske Liga, Samir Seif al-Yazal, tager til Damaskus torsdag, meddeler organisationen.
Mindst 72 syriske desertører blev mandag meldt dræbt af regeringsstyrker, da de flygtede fra deres militære poster i Idlib-provinsen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde