Cirka 10.000 ukrainske nationalister marcherede i byen Lviv søndag for at få løsladt folk, der blev anholdt under sammenstød med prorussiske aktivister i sidste måned.
Demonstranterne råbte "frigiv politiske fanger" og "længe leve Ukraine, død over vores fjender", mens de gik gennem Lviv, der er en af nationalisternes højborge.
- Vi har brug for en ny Bandera for at genoprette orden, råbte andre med klar reference til den kontroversielle ukrainske nationalist Stepan Bandera, der blev beskyldt for at samarbejde med nazisterne under 2. Verdenskrig.
Der udbrød kampe mellem dusinvis af nationalister og prorussiske demonstranter i Lviv den 9. maj, da de tidligere sovjetlande markerede det 66. år for 2. Verdenskrigs afslutning. Seks mennesker, inklusive lokale politikere, blev anholdt.
Volden sendte chokbølger gennem Ukraine og blev fordømt af Rusland, der forlangte, at de ansvarlige parter blev straffet.
Sammenstødet understregede, at Ukraine er delt: Det hovedsageligt prorussiske øst anser kommunisternes røde hær for at være Østeuropas redningsmænd og fejrer krigens afslutning med Rusland.
Den vestlige del af Ukraine har historiske bånd til Polen, og dele af regionen samarbejdede med nazisternes i kampen mod kommunisterne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned