100.000 er flygtet fra Sydwaziristan

Over 100.000 mennesker er flygtet ud af klanområdet Sydwaziristan i Pakistan, hvor Pakistans hær har indledt en omfattende offensiv mod den militante talibanbevægelse.

- Omkring 100.000 er blevet fordrevet. 80.000 havde allerede forladt området inden offensiven, men i de seneste dage er omkring 22.000 flygtet, siger oberst Waseem Shahid.

Pakistanske embedsmænd siger, at antallet kan vokse til 200.000, da flere familier ventes at bryde op i de kommende dage, selv om myndighederne har udstedt udgangsforbud i dele af Sydwaziristan, der har 600.000 indbyggere.

En talskvinde for FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) bekræfter, at myndighederne har registreret over 100.000 fordrevne.

/ritzau/AFP

100.000 mennesker er flygtet fra Sydwaziristan, hvor Pakistans hær har indledt en stor offensiv. Flere ventes at flygte i de kommende dage.

Offentliggjort Sidst opdateret