Den indiske pige Neha Sawant har hængt sig i et tørklæde. Pigen blev fundet i et værelse, der var låst indefra, i familiens lejlighed i byen Mumbai, og hun blev erklæret død ved ankomsten til hospitalet, skriver indiske aviser.
Neha Sawant var en kendt pige i Indien. Hun havde optrådt i tre talent-tv-programmer. Hun blev beskrevet som en fremragende danser.
Politiet siger, at der ikke er fundet et afskedsbrev fra pigen, men hendes far har måske en forklaring på selvmordet.
Han siger til avisen Mumbai Mirror, at han og hans kone for nogle måneder siden tog datteren ud af et danseinstitut, fordi de mente, at datterens konstante optræden med dans gik ud over hendes skolearbejde.
Men faderen siger også, at pigen ikke viste nogle tegn på, at hun var på vej til at tage sit eget liv.
Realityshows og talentkonkurrencer på tv er blevet utroligt populære på de indiske tv-stationer, der ofte kopierer succesfulde koncepter fra USA og Storbritannien.
Men psykologer har advaret om, at det kan have negativ effekt på de unge, hvis de udstilles i rampelyset i for ung en alder i stedet for at nyde barndommen. Den ofte barske kritik, som tv-dommere giver de unge, kan føre til problemer med selvtilliden.
En national kommission, som arbejder med beskyttelse af børns rettigheder, har også udtrykt bekymring over, at unge deltagere ofte arbejder over 12 timer om dagen med tv-opgaver. Kommissionen opfordrer til, at mindstealderen for at deltage i programmerne skal være 16 år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde