11 dræbt ved helikopterstyrt i Afghanistan
En UH-60 Black Hawk Natohelikopter er torsdag styrtet ned i det sydlige Afghanistan. Syv amerikanske og fire afghanske soldater mistede livet, fortæller Natos Isaf-styrker i landet.
- Tre amerikanske soldater, fire andre medlemmer af den amerikanskledede Natostyrke, tre medlemmer af de afghanske sikkerhedsstyrker og en afghansk oversætter blev dræbt, lyder det fra Isaf.
Årsagen til styrtet er under efterforskning, hedder det i en erklæring fra Isaf.
Samtidig hævder Taliban, at de står bag nedskydningen.
- Vores hellige krigere skød en Isaf-helikopter ned i Shah Wali Kot-distriktet i Kandahar-provinsen omkring klokken 11:00, siger en talsmand fra Taliban.
- Helikopteren blev tilintetgjort, og alle besætningsmedlemmer og soldater om bord blev dræbt, tilføjer talsmanden.
I den skriftlige erklæring fra Isaf mangler sætningen om, at "der ikke blev rapporteret om fjendtlig aktivitet i området", som normalt bliver brugt ved kelikopterstyrt.
Helikopterstyrt sker med jævne mellemrum i Afghanistan, hvor den 130.000 mand store Natostyrke er afhængig af lufttransportmuligheder.
En amerikansk transporthelikopter af typen Chinook blev i august 2011 skudt ned af Taliban i nærheden af hovedstaden Kabul.
Otte afghanere og 30 amerikanere blev dræbt - herunder 22 elitesoldater fra den enhed af Navy Seals - der dræbte Osama bin Laden i nabolandet Pakistan tidligere det år.
Det var det værste angreb på amerikanske styrker i 10 års krigsførelse i Afghanistan.
16. marts styrtede en tyrkisk helikopter ned i et hus i udkanten af Kabul. Her blev 12 tyrkiske soldater og 2 civile afghanere dræbt.
Natostyrkerne skal efter planen forlade Afghanistan gradvist og overdrage ansvaret for den nationale sikkerhed til afghanske styrker inden udgangen af 2014.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde