11 egyptere dømmes til døden for fodboldvold
74 mistede livet ved optøjer under en fodboldkamp i Port Said i 2012.
En domstol i Port Said i Egypten har bekræftet, at 11 mennesker dømmes til døden for deres rolle under fodboldoptøjer i 2012, der kostede 74 livet.
Det fremgår af en direkte tv-udsendelse fra domstolen.
Den ene af de 11 mænd blev dømt in absentia.
I april sendte dommeren dødsdommen over de 11 videre til Egyptens stormufti, det religiøse overhoved, og det er sidste skridt, før dødsdommene kan eksekveres.
De blodige optøjer fandt sted 1. februar 2012, da klubberne el-Masry og el-Ahly tørnede sammen i Port Said.
Fodboldfans og bøller stormede ind på banen og overfaldt spillere og tilhængere under kampen.
Udeholdet anklagede det lokale politi for at have hjulpet fodboldbøllerne med at overfalde gæsterne.
Flere politifolk og tre ledende repræsentanter for klubben el-Masry var blandt de 73, som endte med at blive anklaget for at stå bag urolighederne.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet