11 er dræbt ved kirketerror i Nigeria
Selvmordsterrorister har sprængt sig selv i luften blandt kirkegængere på en militærkaserne i det nordlige Nigeria.
- 11 mennesker, de fleste kirkegængere, er dræbt. Omkring 30 andre er indlagt på hospitaler med forskellige grader af skader, siger hærens talsmand, brigadegeneral Bola Koleosho.
Han oplyser, at der var to selvmordsangreb.
Tidligere søndag talte øjenvidner om et selvmordsangreb. Nogle sagde, at de havde set en bil fyldt med sprængstoffer køre ind i en protestantisk kirke på kasernen, der ligger i Jaji cirka 30 kilometer fra byen Kaduna i delstaten af samme navn.
En anden militærkilde sagde, at to eksplosioner ramte kirken umiddelbart efter dagens gudstjeneste.
- Ingen blev dræbt ved den første eksplosion, hvorefter nysgerrige kirkegængere stimlede sammen for at kigge på ødelæggelserne. Så kom den anden eksplosion, sagde kilden.
Lige som resten af det nordlige Nigeria er Kaduna plaget af et oprør, der ledes af den yderliggående muslimske sekt Boko Haram.
Dens medlemmer angriber jævnligt sikkerhedsstyrker, regeringsansatte eller kristne, og Boko Haram har påtaget sig skylden for over 1000 drab siden 2009.
Senest for en måned siden, hvor to lastbiler fyldt med sprængstoffer kørte ind i en katolsk kirke i det nordlige Nigeria.
Mindst tre personer blev dræbt i angrebet, og flere andre blev såret.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker