Den militante Taliban-bevægelse har mistet 11 mand under to separate sammenstød med regeringsstyrker i Pakistans urolige nordvestlige region. Otte soldater blev såret, lyder det i en meddelelse fra den pakistanske hær.
Ifølge militæret angreb Taliban tirsdag soldaterne i Kund Mela-området i Sydwaziristan, hvor seks militante blev dræbt. I en anden af Talibans højborge, Kurram, beskød paramilitære styrker de militantes positioner og dræbte fem.
Oplysningerne kan ikke bekræftes fra uafhængig side, idet området ved grænsen til Afghanistan er vanskeligt tilgængeligt for journalister.
Pakistanske styrker indledte en større offensiv mod Taliban i midten af sidste måned. Hæren ser offensiven som en succes, men en talsmand for Taliban i Pakistan siger, at bevægelsen vil tvinge hæren ud af området igen.
- Vi er ikke nedkæmpet. Vi har frivilligt trukket os tilbage til bjergene som led i en strategi, der vil fange den pakistanske hær i området, siger talsmanden, Azam Tariq, ifølge nyhedsbureauet AFP.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde